Saras dagbog

Saras dagbog

Dagbog Sara

Sara fortæller her om sit liv hvor hun blandt andet går spor både i træning og på prøver.

Endelig lykkedes det på træningsspor

Mine spor oplevelserPosted by Ida Jensen 27 Aug, 2013 10:11:01
Jeg skal være ærlig. Sara har været udsat for 2 rigtig dårlige spor, hvor hun ikke når frem til sporslut. Det sidste spor (i sidste uge) blev lagt fra start, hvor der kom en heftig tordenbyge, vist den eneste i sommerens løb, hvor jeg godt vidste, at dette spor ville blive særdeles svært, da blod og sandsynligvis også klovsporet ville regne væk. Det var dog et forsøg værd, idet jeg kom lidt ekstra blod på rådyrklovene. Det blev ikke nogen succes, tværtimod. Sara markerede på ingen måde, at der kunne være spor. Det virkede mere som hun ville gå i alle andre retninger, end der hvor sporet lå. Knap 1/3 ude af sporet, afsluttede jeg seancen, da meningen jo ikke var, at jeg skulle vise eller gå sporet. Sara havde på det tidspunkt sat sig ned bag mig, og vist at hun ikke ville gå spor, for der var jo ikke noget, eller var hun bare trodsig ? For ikke at blive uvenner eller at jeg kunne frembringe den mindste irritation, så blev sporet som nævnt afsluttet.

Jeg svor indvendig, at der skulle gå længe, før jeg gad det igen, og så skulle det være et 3 timers kort spor. Nu har fornuften det med at ramme mig ind i mellem, så efter køreturen hjem, som vel tager 7 minutter, så var jeg klar over, at opgaven havde været for svær og det ikke var rimeligt for Sara at skulle løse en alt for svær opgave. Derfor blev det besluttet, at hun selvfølgelig skulle have et spor igen, og denne gang med dådyrklove og blod og i et terræn, som matcher bedre til hendes træningsniveau. Sara har klart brug for succes, da hun er følsom og let taber i selvværd, når noget går galt.

Sporet blev lagt i går, vel omkring 500 meter og på dådyrklov og blod. Sara havde prikket til mig allerede fra i går, da hun så, at jeg tog den rene pipetteflaske til blod, og hun havde hængt på mig siden med tilbud om at hjælpe med at finde Bambi. Gode tegn.

Før spor, skulle vi lige til dyrlægen for vaccination af Othello og Sara. Sara virkede kun lidt stresset i starten af køreturen, som hun jo ellers hader. Alt dette forsvandt dog, da vi drejede ind i skoven. Begge hunde vidste udmærket, hvad "menuen" stod på.

Kort og hurtig luftetur, for Sara kunne ikke vente med at komme i gang. Dejligt at se.
Der blæste en kraftig vind fra Østersøen, og da kassen og første del af sporet lå kun lidt inde i skoven, så påvirkede det klart færtforholdene. Det var Sara dog ligeglad med. Hun kom godt i gang med næsen nede i fin søgning på anskudssted. Igen dejligt at se, da hun på sidste spor slet ikke havde hovedet nede. Der gik ikke længe, før anskudsstedet var fundet og vi var på vej ud af sporet. Sara gik vel ½ meter fra sporet, men på rette side af vinden, så hun havde tydeligt fat i sporet. Så opstod der forvirring fra min side ift. sporretning. Pludselig så jeg flere markeringer (fra gamle spor og så det nye), hvilke retning var nu den rigtige. Sara ville dreje i blød bue mod venstre, det ville jeg ikke, da jeg var næsten sikker på sporretning. Sara blev derfor anmodet om at komme retur. Hun søgte i "min retning" for min skyld, men viste efter kort tid, at det var galt. Ok så går vi retur (vel 20 meter) for at fange sporet igen, idet jeg vidste, at her var sporet i hvert fald. Straks fangede Sara sporet igen og gik atter mod venstre og denne gang insisterede hun, hvor jeg klogelig fulgte med. Sara havde haft ret fra start. Pænt tempo, snuden i skovbunden og dejligt sporarbejde igennem forskellige vegetationer fra tør bøgeskov, ned i tørt græs med smågraner og i åben sol, for drejning igen og ind i bregner og op i tør bøgeskov. Videre i blød bue mod højre ind i område, hvor dyrene ofte løber. Sara fulgte sit spor flot ud og ind og frem til knæk med wiedergang, som gik over en bitte grøft og endte ved en stub. Sara laver første del af ottetallet så smukt, søger mod modsat side og siden lidt ud, men fanger ikke sporet. Søger igen tilbage til første del af ottetallet og vil stikke derfra og ud til siden, som var det et knæk. Ved verharen viser Sara, at det ikke er helt rigtigt, men hun vil gerne den vej. Jeg fastholder, at hun skal retur til wiedergangen, så jeg bliver stående og lader hende arbejde i remlængden til begge sider og ud. Pludselig fanger hun sporet igen og kommer fint retur i wiedergangen og fint ud til rigtig side i knækket. Igen viser Sara vejen, da jeg tror, at vi skal lidt mere til venstre. Det skal vi ikke, og nu forstår jeg, hvorfor hun hele tiden ville ud af wiedergangen i første del af ottetallet. Sporet går vel højst 15 meter fra wiedergangen, og da vinden bærer færten mod wiedergangen, så har Sara ikke været helt galt på den. Ikke desto mindre skal hun gå på sporet og ikke vindfært. Vi kommer nu over en dyb grøft, som klares til UG og ind i nåleskov. Her skal vi videre ind i et lidt sumpet område med bregner og op mod en mørk granskov. Det klares fint indtil vi kommer til en dyb grøft, før vi når den mørke granskov. Sara har noteret sig retning, men søger efter en nemmere løsning for at komme over grøften. vi søger lidt til højre og venstre, idet jeg ønsker at se, hvad hun vil. Hun bliver dog indenfor 1½ remlængde. Hun søger retur af sporet med 1/3 remlængde, og beslutter sig så for, at hun må over grøften. Det klares med bravour, dels at komme over grøft og videre på sporet, som svinger i en bue lige efter og ind i nåleskov. Her er tydeligt terrænskift. Sara skal lige rondere rundt for at få klarhed på færten, men hun er hurtig og tilbage på sit spor, som nu følges frem. Pludselig driller vinden, da Sara kort før sporslut, drejer svagt til højre, og hvor færten fra benet ved sporslut sender skønne dufte mod den sorte hundesnude. Jeg fastholder dog, at hun skal gå på sporet, så jeg bliver stående. I et splitsekund er Sara retur på sit spor og gå nu glad de sidste 10 meter mod benet. Jubiiii vi nåede sporslut og i super fin stil. Sara er glad og stolt og jeg er lykkelig. Flot gået Sara.