Saras dagbog

Saras dagbog

Dagbog Sara

Sara fortæller her om sit liv hvor hun blandt andet går spor både i træning og på prøver.

Sara 7 års fødselsdagsgave

Mine spor oplevelserPosted by Ida Jensen 21 Jul, 2013 16:17:21
Træning af Sara på spor vil nu blive opstartet med ugentlig træning, da planen er, at hun skal på vildtsporprøve i 2014. Egentlig skulle hun være startet i år, men Laika har 1. prioritet, idet det vil tage længere tid med Sara´s træning. At træne 2 hunde til vildtsporprøver er for meget med det antal hunde vi har og alle de andre dyr på gården, der kræver pasning, samtidig med, at det skal være en fornøjelse at træne og Sara ikke presses med negativt resultat til følge.

Denne week-end var sat til træning af Sara. Nu går vi i gang. Hvad kan være bedre i fødselsdagsgave for Sara, end at hun kommer ud og gå spor. Hun har jo hængt på mig, når jeg har været ude at lægge eller gå spor med Laika. Sara ved godt, at hun bliver tilsidesat, men ikke nu længere.

Sporet blev lagt fredag ved 18 tiden. Meningen var at det skulle være et kort spor ca 400 meter. Sporet var det spor, som Hanne gik med Minka for små 10 dage siden. Jeg ville så dele sporet op, så det ikke blev de 1200 meter med 3 knæk, flere buer, wiedergang og sårlejer, samt utallige terrænskift. Alt det "glemte" jeg, da jeg lagde sporet. Det betød at sporet blev lagt med de 1200 meter osv.. Skovbunden var knastør. Jeg har ikke oplevet så tør en skovbund før, og da sporet blev lagt, var det varmt og ikke en vind rørte sig. Sporet blev lagt med okseblod. Stakkelt Sara.

Jeg valgte at gå sporet dagen efter kl. 9, så varmen ikke ville tage pusten af Os. Sara gik i gang i kassen som hun plejer, når hun er ude af form. For andres øjne vil det se jammerligt ud, men Sara har sit ritual, hvor hun daldrer rundt og ligner en hund, der ikke aner,hvad hun skal. Jeg gav hende god tid til at omstille sig. Jeg kunne se på hendes øjne, at hun var super glad, og hun udmærket godt vidste, hvad hun skulle. Det tog heller ikke lang tid, så var anskudssted fundet. Jeg var indstillet på, at vi skulle bruge god tid, da sporet var svært og nok helt urimeligt til Sara. Vi tullede ud af sporet. Tydeligt at Sara var ude af form, men på ingen måde var hun i tvivl om, hvor hendes spor var hele tiden. Færtforholdene var minimale og utrolig svære, da der samtidig færdes rigtig meget råvildt i området. Heldigvis havde jeg helt styr på sporet, så når Sara blev uærlig, så kunne jeg bare sige søge spor, og hun søgte retur til sporet. Ved fælles støtte og hjælp kom vi igennem sporet. Jeg fik ikke taget tid, men jeg vil tro at det tog omkring 40 minutter incl. en pause. Sara var ikke træt og udkørt, da vi nåede frem, og set ud fra hendes træningsniveau, så arbejdede hun ok.
Som med anden hundetræning, så skal hunden have at vide, hvad vi ønsker og ikke ønsker. Sådan er det også med Sara på spor. Hun vil gerne være uærlig, måske mere for at teste mig af end for at være ulydig. Det kan vi sagtens rette op over et par gange,

Jeg syntes Sara klarede sporet fint, og der er håb forude. Det er noget helt andet at gå med Sara, som nærmest er usynlig at læse og især kan andre ikke læse hende. Det kræver tålmodighed og ro, men jeg ved også, at Sara har en fantastisk næse, og nok skal blive klar til sporprøver næste år.

Ja, Sara var stolt som en pave, da hun fandt skindet og fik den elskede kattemad. Hun solede sig og især da vi kom hjem og Bodil kunne høre hele historien og beundre. Sara kan sole sig i flere dage, og det gør hun. Hun får masser af ros og vi gennemgår alt det fantastiske hun lavede på sporet. Ak ja de curlyer, men sådan er de og det er vel charmen.