Saras dagbog

Saras dagbog

Dagbog Sara

Sara fortæller her om sit liv hvor hun blandt andet går spor både i træning og på prøver.

Overraskelsernes tid er ikke forbi

Mine spor oplevelserPosted by Ida Jensen 14 Oct, 2012 18:45:18
smiley

Sara har aldrig vist interesse for markprøvearbejde, tværtimod. Hendes selvtillid eller mangel derpå, overskygger jagtevnen, når vi altså snakker om reglementer, bestemt ikke hvis vi snakker alm. jagt.

Det er lidt øv, at hun har det sådan, men så fik jeg i går tanken på, at køre et frit søg med Sara og hendes søster Zoya og Bodil som fører. Adskillige stykker vildt var taget op af fryseren, da flere hunde skulle trænes, og ja vi skal også have tømt fryseren. Det var en blandet landhandel af vildt, så jeg regnede ikke med, at Sara ville noget, men måske med held kunne hun apportere 1 due.

Zoya var som vanlig rigtig ivrig og den diametrale modsætning til Sara. Vi valgte at have god afstand imellem Os og sende begge hunde samtidig. Jeg havde lagt et par duer meget tæt på, så Sara kunne finde dem og måske ????

Sara småløb ind på brakmarken i det høje græs og inden længe kom hun med en and. Bodil og jeg skævede til hinanden med et smil på læberne. Zoya arbejdede ivrigt ude i området, og fandt også masser af vildt. Jeg sendte Sara igen, og sandelig hun løb om end langsomt, så dog løb ind i området igen, og inden længe kom hun med en blishøne. Forsøgte igen og atter kom hun med 1 due. Jeg var målløs, for nok arbejdede hun langsomt, men hun søgte fint i området og samlede det vildt op, som hun stødte på. Så kom hun med en dykand. Jeg kunne nu se, at hun var ved at opbygge stress, da hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle vælge at gå tilbage til marken og gemme anden eller komme til mig. Heldigvis kunne jeg ved et kald, fange hendes opmærksomhed og jeg fik anden leveret. Jeg var himmelfalden over hendes arbejde, hvor hun ellers bare går og æder græs og slet ikke har lyst til at tage vildtet i munden.

Zoya kørte videre i sit søg og arbejdede bare så flot. Hun er virkelig dygtig, så jeg håber, at Bodil vil arbejde mere med hende, også så hjælpehund til Sara.