Saras dagbog

Saras dagbog

Dagbog Sara

Sara fortæller her om sit liv hvor hun blandt andet går spor både i træning og på prøver.

På sporet.

Mine spor oplevelserPosted by Ida Jensen 12 Aug, 2012 21:36:40

Sporsild nr. 1 Hanne havde atter sagt ja til at lægge spor til Othello og Sara. Othello skulle have et pepspor jf. anbefaling fra Frederik, og Sara skulle have et ca. 400 meter spor, da det er lang tid siden, vi sidst har gået spor, og hun jo skal have en chance for at komme i gang igen og selvfølgelig med mig som linepåhæng.

Siden og ja faktisk før vi tog til Jylland, havde Sara utallige gange puffet til mig med spørgsmål til, hvornår vi skulle ud og gå spor. Det har gjort lidt av i hjertet hver gang at skulle sige nej, ”det er ikke dig i dag”.

I dag var det Sara´s tur. Hun var lykkelig og sprang ind i bilen med stor glæde, hvilket ellers ikke lige er hendes kop te, da hun stadig ikke er helt glad for bilkørsel. Hun vidste helt klart, hvad hun skulle. Sportasken og kattemaden var med.

Denne sommermorgen og formiddag er en af de meget sjældne i Danmark. Høj sol, ingen vind overhovedet, det er bare sommer. Vi befinder Os tæt på skov og strand og udsigten til Storstrømsbroen og Farøbroerne. Vi sætter Os ved et bålsted, hvor der aftenen og natten igennem vist har været en god fest. I hvert fald ligger der en del madrester og vi kan stadig mærke gløderne fra bålstedet.

Efter en tak for sidst snak og en eller måske 2 kopper kaffe, må vi i gang. Vi bliver enige om, at Sara skal gå spor først. Hun stråler som en sol.

Hanne er jo lidt af en ”krypskytte”. Hun fortæller, at hun har været på jagt i skoven, og ja som vanlig har skudt forbi, men er sikker på, at hun har ramt dyret. Jeg har jo min tavshedspligt, men kan ikke lade være at sige noget om, at hun burde anmeldes til politiet. Nå men det stakkels dyr skal findes, og så må vi jo vente med at tale lidt fornuft til Hanne ”krypskytte”.

Jeg sætter sele og line på Sara. Ser hende gabe i utålmodighed. Det er vist første gang jeg har set dette. Vi starter op som sædvanlig med, at Sara kaster sig over nogle græsstrå, som skal spises. Jeg forlanger, at hun går i gang med sporet, og det gør hun så. Hun finder lynhurtigt anskudsstedet. Det er hun altså blevet rigtig god til. Markerer fint og går så af sted. Vi kommer hurtigt ud på en smal skovsti eller ridesti. Denne følges, men Sara har et lidt højt løftet hoved, og da der netop har passeret 2 fjordheste, bliver jeg i tvivl om Sara er ærlig. Jeg spørger hende, men får iflg. min overbevisning ikke et svar der be- eller afkræfter mit spørgsmål. Derfor vælger jeg at gå retur til anskudssted og starte forfra. Mærker lidt forvirring hos Sara, som dog lidt usikkert går ud igen på spor, men uden at bide sig fast, og på et tidspunkt kalder Hanne. Vi er på gale veje. Igen retur til anskudssted. Her bekræfter Hanne, at sporet går ud langs nævnte ridesti d.v.s. sporet ligger mellem 40 cm. – 3 meter fra skovstien til venstre. Der blæser nu en brise fra vandet og ind over kysten, så nu er jeg ikke i tvivl om, at Sara var på sporet. Da vi starter op igen på sporet, snuser Sara til anskudsstedet, men er atter tvivl om, hvad jeg vil. Jeg ved nu, at jeg kan støtte hende ved at gå lidt frem på det spor hun gik fra start. Det får hende i gang og nu går det ud på ridesporet. Jeg verharer flere gange og husker nu, at Sara er meget mere blød i sit sprog end Laika, som jeg kan tage mere fat i. Sara går godt til, tjekker en enkelt gang ind på det spor Hanne har lagt, men går retur på ridestien. Vi når frem til et punkt, hvor Sara vender retur og søger tilbage til et sted, hvor hun markerede mod venstre. Vi forsøger at gå mod venstre, selvom jeg ved, at sporet ikke kan gå den vej, da vi er tæt på kystlinjen. Sara går vel 5-7 meter ud og fortryder, her er sporet ikke. Retur på ridestien, hvor vi fortsætter længere ud. Pludselig ser jeg, at hun vender med tydelig visning på, at her er wiedergangen. Lige da hun vender, kommer de 2 ryttere på fjordhestene frem vel 15 meter bagved Os. Både Hanne og jeg er i tvivl om, hvorvidt det er de 2 ryttere eller det er wiedergangen, som får Sara til at vende. Jeg må dog æde denne tanke i mig igen, for nok registrerer Sara de 2 ryttere, men hun har straks næsen i jorden og følger nu sporet til kort før knæk, hvor hun kommer hurtigt ind på sporet og nu følger dette flot og sikkert frem til en grusvej. Fjordhestene spiller igen ind, da de har lagt en ordentlig portion rosengødning et par meter fra vores udgangsspor. Der stinker af lort og hest, så Sara skal lige søge over vejen. Her forhører jeg mig hos Hanne, om vi skal den vej, da jeg vil sikre mig, at jeg ikke gør noget forkert nu. Vi skal ikke over vejen. Jer verharer og Sara kommer retur og søger nu på den side af grusvejen, hvor vi kom fra. Vi søger mod højre og kommer ca. 1 remlængde ud. Sara fortæller, at sporet ikke er her. Hun er fyldt i hele fjæset med edderkoppespind og tørre frøkapsler. Får fjernet alt det ulækre spind og vælger at holde en pause for Sara, da jeg kan se, at hun er meget varm og lettere forvirret. Afprøver Frederiks råd om afholdelse af pause på hundens vilkår. Vi er alle 3 spændte på at se, om Sara vil vise, når hun er klar. Sara er jo ikke så tydelig i sit kropssprog som Laika og nok mere lydig, så måske hun bare vil blive siddende eller liggende forever. Der går ikke længe, så begynder hun at snuse og spise lidt græs. OK, hun skal nok vise, hvornår det er tid. Kort efter rejser hun sig og kikker på mig. Godt, søge spor. Sara går straks i gang, og er nu ikke i tvivl om, at hun skal følge sporet mod højre på denne side af grusvejen. Hun går lige over på den anden side af vejen for at tjekke sit spor, men vender hurtigt retur, går faktisk tilbage til næste ved det punkt, hvor vi havde holdt pause, og tager så sit spor derfra. Nu går vi fint af sted og inden længe er vi fremme ved Bambi. Masser af ros og kattemad, og Sara soler sig om end hun virker overrasket over, at sporet allerede er slut.

Jeg må se at få mere tid til træning af Sara. Det skal nok gå, da jeg jo har trænet både Sara og Laika indtil prøvesæsonen og til de lange spor, som tager tid, når vi alle 3 skal gå med hundene. Når prøvesæsonen er slut, så bliver det helt godt at træne de kortere spor og elementer, og måske Sara så er klar til næste prøvesæson. Hun er i hvert fald dygtig nok, hun skal bare have både de fysiske og mentale ressourcer, og det bliver jo ikke noget problem ved fortsat træning.